Sygefravær

Nedenfor er vigtige tanker og overvejelser vedrørende temaet “Sygefravær” beskrevet.

Baggrund

Sygefravær blev tidligere beregnet som den procentvise andel af registreringer på sygefraværslønarter i forhold til den samlede præsterede arbejdstid. Med henblik på at gøre sygefraværsopgørelsen mere ”arbejdstidsnær”, blev det i 2021 besluttet at anvende antal fraværsdage i stedet for procent som enhed for sygefravær. Dermed følges også en udbredt praksis i øvrige offentlige institutioner, idet der dog også her bliver anvendt forskellige opgørelsesmetoder.

Sygefraværsopgørelse

Sygefraværet omfatter udelukkende månedslønnede medarbejdere og er opgjort som summen af fraværstyperne Sygefravær, Arbejdsskade, §56 fravær og Graviditetsgener. Sygefraværet opgøres på baggrund af to forskellige metoder, der hver især tjener et specifikt formål:

Metode 1

Metode 1 er en personcentrisk visning, som danner grundlag for nærmeste leders dialog og opfølgning i forhold til det individuelle sygefravær. Opgørelsen er derfor afgrænset til kun at omfatte aktuelt ansatte medarbejdere.

Ved Metode 1 opsummeres sygefraværet som antallet af arbejdsdage, hvor en medarbejder skulle møde på arbejde, men var helt eller delvist fraværende pga. sygdom. Fraværet opgøres relativt i forhold til lænden af den planlagte arbejdsdag. Dette medfører, at 7,4 timers fravær på en planlagt arbejdsdag á 7,4 timer giver 1,0 sygedag, 5 timers fravær på en planlagt arbejdsdag á 10,0 timer giver 0,5 sygedag etc. Et detaljeret beregningseksempel fremgår af nedenstående Tabel 1.

Metode 1 anvendes både i HR Lederdashboard og HR Strategisk Dashboard

Metode 2

Metode 2 er en enhedscentrisk visning, som giver mulighed for tværgående organisatoriske sammenligninger af sygefravær. I modsætning til Metode 1 angives sygefraværet ikke på personniveau men som en aggregering af sygefravær opgjort på den enhed, hvor personen var ansat, da sygefraværet blev oparbejdet. Metode 2 inkluderer således også fratrådte medarbejdere.

Formålet med anvendelse af Metode 2 er desuden at perspektivere ressourcetabet ved sygefravær, idet beregningen angiver mængden af mistet planlagt tjenestetid i forhold til den tilrådighedværende arbejdskraft. Sygefraværet opgøres derfor som det gennemsnitlige antal fuldtidsfraværsdage (á 7,4 timer) pr. årsværk.

Ved beregning efter Metode 2 summeres sygefraværet op på baggrund af det totale antal fuldtidsfraværsdage. Dette medfører for eksempel, at 8,0 timers fravær på en planlagt arbejdsdag á 16,0 timer giver 1,08 fuldtidsfraværsdage, 16,0 timers fravær på en planlagt arbejdsdag á 16,0 timer giver 2,16 fuldtidsfraværsdage etc. Summen af fuldtidsfraværsdage divideres herefter med den gennemsnitlige beskæftigelsesdecimal for alle medarbejdere i den samme periode.

Detaljerede beregningseksempeler fremgår af nedenstående Tabel 2 og 3.

Tabeller og kolonner

Nedenfor er tabeller og kolonner beskrevet. Alle views som CHRU_HRkuben bygger på kan ses her.

Tabeller

Kolonner

Measures

Nedenfor er de measures som knytter sig til temaet beskrevet. Alle measures som ligger i CHRU_HRkuben kan også ses her.

Measures